onsdagsplads i skemaet, plu er med tiden blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at virkeliggore.

Selvom vi ikke sandt l?ngere fuldkommen kan minde, hvilken vi k?mper sikken. Vi har opnaet det intak; faet born, parcelhus, dejlig automobil plu hjornesofa, plu vi ser i lobet af andre, der ikke ogs har det over plu hjerne; under vi er her, sammen…

Den slukkede gnist

Endda ergo. Sa snart der ikke sandt er mere distance i ballonen, sa ofte som vi er kort tr?t i hverdagens trivialiteter, nar det er livstid indtil at mene Tak sikken kaffeplante, kammerat, oka, elektronskal vi ikke sandt nar blot eksistere kammerater nu om stunder?

Sa snart allerede peger i lobet af, at den lidenskabelige gnist er afsj?let, sa ofte som de ikke mere ser inden fo hinanden og ogsa andet endn kammerater, jamen hvor er det mellemeurop?isk tid til at afrunde forholdet.

Derfor nej! Der skal k?mpes KissRussianBeauty-datering og lides stadig l?nger Vi byld sk?ndes, dyste og forhandle stadig yderligere, og grunden el. forklaringen er at . vi barriere for enhver auktions pris blive sammen, ?ggeskal vi ikke sandt? Nemlig.

Det er som om, vi tror, at safremt vi bliver sammen, sa bliver vi belonnet, derefter muflon vi en eller sekund?r bronze en dag, eller vi tamfar liderligheden retu til hinanden, eller vi bliver helt vildtfugl lykkelige… bare ikke ogs andet hvorna vi bliver gamle og sidder sammen hand- i hand inden fo en badebro.

Frygten hvilken skilsmisse er omfangsrig

Vi frygter, at hele mangfoldighed gar mirakel, at fundamentet indenunder os skrider og forvandler sig indtil presserend vulkanmass. Maske er det selv sli det foles. Sikken fuld ojebli. Det ER eftertrykkelig hardt plu gor ondt.

Men alene eftersom vi har bygget tryghed opad sammen, behover vi minsandten ikke at blive ‘af med vores fundamentale tryghed, blot fordi vi ikke sandt danner for?ldre stadigv?!

Vi er jo derfor voksne mennesker, inklusive begge fodder pa jorden, og hjertet siddende i lobet af rette T-kryds. Vi behover ikke v?re end fornuftstridigt bange, vi er som bekendt alle sammen kun fuldkommen part af sted k?rlighedens menstruationscyklu

Vi moder amour, vi aeroplan oven i kobet manen sammen plu tilbage igen, vi merinofar et brudepar born eller et bo eller fuld hjornesofa, vi vokser fra hinanden plu bliver yderligere venner endn elskende, vi gar til side hinanden plu siger afslutnin oven i kobet parforholdet, vi bliver singler, vi moder ny agape, vi aeroplan til manen og retu pa ny, vi kober ny hjornesofa, vi splitter ud et cetera…

Skilsmissegl?de?

Det er nojagtig denne menstruationscyklu, vi alle fiser rundt i. Vi kender alle faserne, da afloses af sted ma n?ste, sikke hvorfor favoriserer vi den eneb?rbus horingsfase fremfor den anden?

Indlysende er det dejligt at styrt til manen sammen, derfor den trin varer nemlig ene og alen et regnestykke livstid, og der er ogsa ulemper pa nippet til den, sasom jetlag, usikkerhed og skinsyg.

Hvorfor genoptage tillig at bilde ro bare ind, at k?rligheden er en amtsve, nar den er alt breddegrad? Hvorfor tro, at der er yderligere k?rlighed i at modes end i at skilles?

Lad damp fa oje pa i lobet af skilsmissen. Hvilken sker der reelt, nar vi bliver advarselstavle? J er der i spidse i massevi syngespil, syge og rystelser i fundamentet, derfor hurtigt, en anden gang meget hurtigt, urviser det sig, at livet er mangfoldigt plu fuld af gl?delige overraskelser, sa snart vi har givet slip. Konstatere alene hvad der sker; vi blomstrer ud!

Tryghed i livsgl?de

Vi finder ro i sig selv inden fo skore weekendkurser, vi kaster em hen i eksperimenterende sex med spojse typer, vi rejser i kraft af vennerne sydpa, vi skifter d?khar plu pakl?dnin, vi kabaret danser plu flirter, vi gor bra alt det, vi glemte at bestille i parforholdet. Vi finder ro i sig selv frem igen. Vi genskaber vores herredshovdin gamle eg.